Alanya byder på store shoppinggader, sjove lokale markeder, spændende seværdigheder og ikke mindst charter i topklasse.
Den mest berømte strand i byen – den gyldne Kleopatrastrand, som den egyptiske farao ifølge legenden, fik i bryllupsgave fra Marcus Antonius – er perfekt til dig, der rejser med børn.
Hvis du leder efter fred og ro, er badebyen Incekum den bedste, med sine smukke sandstrande, skove og bjerge. Her trives familien i det krystalklare og børnevenlige vand og i lidt langsommere tempo.
Se alle vores hoteller i Alanya og Incekum eller læs mere om Antalya/Lara, Belek eller Side.
Trænger du til afveksling fra sol og strand, har Alanya meget at byde på! Vi besøger de bedste seværdigheder på vores udflugter. Kontakt din guide for at endnu mere information.
Alanyas borg
Et besøg på den osmanniske borg fra 1200-tallet er næsten obligatorisk i din ferie. Borgen har både tjent som palads og som en del af forsvaret mod fjender og pirater. Fæstningen strækker sig helt ned til havnen, frem til det røde tårn – et vartegn, der i dag er indrettet som museum.
Dim Çay
Den grønne Dim-flod er en enestående naturoplevelse, og du kan hurtigt tilbringe en hel dag her. Der er bygget flåder i vandet, hvor du kan slikke sol eller nyde en god frokost. Ved floden finder du også den store Dim-drypstensgrotte.
Damlatas
Vil du ikke hele vejen til Dim Çay, kan du besøge en mindre drypstensgrotte i Alanyas bydel Damlatas. Bydelen er Alanyas ældste, og her findes både hyggelige restauranter og spændende butikker.
Kleopatrastranden
Kleopatrastranden, som ligger vest for borgen, er en fin sandstrand og et af byens største trækplastre. Du kan leje solsenge og parasoller, og her er mange restauranter og caféer.
Øststranden
Øststranden ligger øst for borgen og er 5 km lang, så her er masser af plads. Også her kan du leje solsenge og parasoller og få lidt at spise i dagens løb.
Incekum
Incekum-stranden, der ligger 25 km uden for Alanya, er nok en af Tyrkiets bedste sandstrande. Den er lavvandet og meget børnevenlig og består af fint, gyldent sand. Vores hoteller Pegasos Resort og Pegasos Royal ligger direkte på stranden. En del af stranden er offentligt tilgængelig.
Alanya er et sandt shoppingparadis. Langs den store hovedgade, Atatürk Boulevard, finder du et bredt udvalg af internationale butikker, og her sælges tøj og tekstiler, lædervarer, smykker, sko og meget, meget mere. På 25 Meter-gaden, der ligger 25 meter fra Atatürk Boulevard, finder du de lokale mærker, der normalt er lidt billigere. Du kan også besøge Alanyum, der er byens største shoppingcenter. Vil du prøve dine shoppingevner af på de lokale markeder, har du flere gode muligheder at vælge imellem. Kontakt en af dine guider for yderligere information. Bemærk, at markedsdage og sted kan blive ændret.
Marked ved Toptanci Hall
Stort udvalg af frugt og grønt. En nærliggende gade lægger plads til et stort tekstilmarked. Markedsdag hver tirsdag.
Marked ved dolmusstationen, Atatürk Boulevard
Her sælges mest frugt og grønt, men der er også et godt udvalg af tekstiler. Markedsdag hver fredag.
Marked i Oba
Et af Alanyas største markeder med alt fra frugt og grønt til souvenirs og tekstiler. Markedsdag hver mandag.
Der findes et hav af gode restauranter i Alanya, især i området omkring havnen. Besøg eksempelvis Tyrkiets eneste mikrobryggeri, Red Tower, hvor du kan nyde en middag med direkte udsigt til vandet. I havneområdet finder du også masser af barer og diskoteker, hvor der er gang i den til de sene nattetimer.
Det er altid til at fange en taxa i Alanya. På de større gader er der taxa-knapper, som du kan trykke på for at tilkalde en taxa. De fleste taxaer kører med taxameter, men du kan ofte også aftale en fast pris for en specifik rute, eksempelvis fra dit hotel til centrum. Husk at aftale prisen på forhånd.
Lokalbussen dolmus (navnet betyder ”propfyldt”) er en sjov og nem måde at komme omkring. Busserne kører frem og tilbage hele dagen, men kører ofte ikke sent om aftenen og om natten. Du betaler typisk 2-5 lira for en tur, hvis du kører rundt i centrum. Du betaler direkte til chaufføren, når du stiger på.
Hæveautomater
Hæveautomater findes i Alanya centrum og ved næsten alle hoteller. Vekselkontorer og banker* finder du på Alanyas store hovedgade, Atatürk Boulevard.
Apoteker
Apoteker findes overalt. Har du brug for en læge, er du velkommen til at kontakte en af os guider.
Postkontoret
Postkontoret i Tyrkiet hedder PTT. Her kan du blandt andet veksle* til tyrkiske lira, købe frimærker og telefonkort.
*De fleste vekselkontorer, postkontorer og banker accepterer euro og dollers, men ikke danske kroner.