Side, Tyrkiet

Side Star Elegance


6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Gæste­vurdering
4.5 af 5
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Strand
0 m 
Centrum
2,5 km 

Skøn stamgæstmagnet!

All Inclusive-hotellet Side Star Elegance har en unik beliggenhed på et højdedrag lige udenfor Side med en pragtfuld udsigt over byens historiske centrum og Middelhavet. Det er et perfekt sted for dig, som søger romantiske omgivelser, smukke havemiljøer og hyggelige poolområder.

Hotellet er en klassiker i både Nazars program og i Side-området. Side Star Elegance var nemlig det første fem-stjernede hotel i Side, så det er et ældre hotel med masser af sjæl og charme.

Side Star Elegance er populært blandt familier, men samtidig er det et hotel, hvor der er plads til  tosomhed i de romantiske omgivelser.

Her kommer du til at opleve et herligt havemiljø med farverig flora og pragtfulde træer. Den flotte palmehave og den store, dejlige swimmingpool indbyder til lange feriedage i solen, og ved stranden kan du via en hyggelig strandpromenade gå hele vejen ind til Side centrum. Hvad er bedre end en hyggelig slentretur hånd i hånd i solnedgangen?

På grund af beliggenheden er der flere trapper på hotellet, og det kan derfor ikke anbefales til gæster med gangbesvær.

Det her hotel indgår i den exklusive Premium Collection, hvor du finder vores absolut flotteste og mest luksuriøse hoteller.

Flere pools og finkornet sandstrand

På Side Star Elegances skønne hotelområde er der flere forskellige pools, såsom en stillepool og en mindre børnepool med et skyggende solsegl, hvor der råder en skøn stemning. Nogle af dobbeltværelserne har desuden direkte adgang fra terrasen til poolen!

I hovedpoolen arrangeres der sjove aktiviteter og underholdning for hotellets gæster. Det er smukt omgivet af palmer, grønne planter og en hyggelig poolbar, hvor du kan hente kolde drikkevarer. Her serveres også en dejlig frokost, så du behøver ikke at gå op til hovedrestauranten for at få mad. I det ene hjørne af poolområdet er der to sjove vandrutsjebaner, hvor børnene tilbringer det meste af sin ferie. Du kan også vælge at tage en lille siesta i en solseng på den herlige græsplæne.

Hotellets finkornede, lavvandede sandstrand lokker Side Star Elegances gæster ned mod havet, og strandpromenaden passer perfekt til en romantisk aftentur eller en løbetur.

Turen fra hotelbygningen på toppen af højdedraget ned mod stranden er hyggelig med sine små stier omgivet af farverige blomster. Selvom hotelområdet er kuperet, kan man komme rundt i fx den smarte elevator udenpå bygningen og som forbinder den øvre del af hotellet med den nedre.

På stranden er der naturligvis masser af solsenge og parasoller, og i strandbaren kan du forsyne dig med kolde forfriskninger og snacks i løbet af dagen – det hele er All Inclusive!

Badehåndklæder til pool og strand tilbydes gratis af hotellet.

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter.

All Inclusive med mange valgmuligheder

Maden på Side Star Elegance er rigtig god, varieret og – måske bedst af alt – helt All Inclusive. Der er en god blanding af det tyrkiske køkken og kendte klassikere, og nydes enten på terrassen med en smuk udsigt over havet, eller inde i den lyse og moderne designede hovedrestaurant. Ønsker du lidt afveksling kan du i stedet prøve at spise din frokost i snackbaren ved hovedpoolen.

All Inclusive betyder, at du udover de mange lækre buffeter også kan nyde alle lokale drikkevarer samt et udvalg af importerede drikkevarer. I løbet af dagen serveres et bredt udvalg af snacks, så du har altid adgang til mad og drikkevarer. Læg også vejen forbi det hyggelige lille konditori, der frister med kager og spændende bagværk. I et telt på vej ned mod stranden serveres den tyrkiske specialitet gözleme – en slags pandekage.

Børnene vil elske poolbaren, hvor der serveres is helt uden ekstra omkostninger i dagtimerne, mens de voksnes favorit er Düden Bar og dens store terrasse. Her er en dæmpet loungestemning med en fabelagtig udsigt over havet, bjergene og byen – perfekt for en stille aperitif inden middagen.

Som en ekstra bonus kan du gå ud og spise på de fem à la carte-restauranter. Hvis der er plads, kan du gratis besøge tre af dem i løbet af din ferie. Vælg mellem italiensk, tyrkisk eller kinesisk køkken og en fiskerestaurant, eller prøv fonduerestauranten. Husk blot at reservere bord i god tid! 

Rejser du sent hjem? Når du rejser med All Inclusive hos os, er dit All Inclusive-program også inkluderet efter du har tjekket ud fra dit værelse og frem til det er tid til at rejse hjem.

Mod betaling

Friskpresset frugtjuice, visse importerede drikkevarer, à la carte-restauranterne ud over det første besøg.

Fuld fart på børneklubben!

For hotellets børn og barnlige sjæle er der to vandrutsjebaner lige ned i den store, dejlige pool. Udover vandrutsjebaner, har Side Star Elegance også to børnepools, og hele dagen er der forskellige aktiviteter med udgangspunkt i den internationale børneklub. Ved siden af børneklubben findes en lille legeplads, der ligger i skyggen, og hvis børnene trænger til en pause fra leg og badning, kan de gå en tur i spillerummet. Dagen kan afsluttes altid med minidisco om aftenen!

Mod betaling

Spillerum.

Masser af underholdning!

Amfiteateret på Side Star Elegance byder på underholdning om aftenerne, og om dagen kan du spille tennis, beachvolley, dart, billard, bowling eller bordtennis.

Du kan være aktiv og holde dig i form i et af hotellets to fitnessrum. Her finder du de mest almindelige træningsmaskiner, aerobics træning, fitnesshold, danseundervisning og mere.

På terrassen ved den hyggelige Düden Bar spilles der live musik nogle aftener om ugen, hvor der vil være mulighed for at få sig en svingom. Hvis du i stedet foretrækker at se andre svinge arme og ben, kan du i stedet underholdes af de forskellige shows i amfiteateret. Nyd en kold drink på Pearl-terrassen i aftentimerne, mens du oplever en fantastisk udsigt.

Der er fri wifi på hele hotelområdet.

Mod betaling

Lys på tennisbanen, tennisudstyr, billard, bowling.

Værelser med pool

På Side Star Elegance er værelserne elegante og moderne indrettet. Værelserne vender mod gaden, haven, poolen eller havet, men der er ingen værelser med direkte havudsigt. Visse værelser har desuden direkte adgang til pool!

Værelserne har aircondition, tv, telefon, balkon, safety boks, minibar, elkedel med kaffe og the samt fri wifi. Alle værelser har laminatgulv, med undtagelse af dobbeltværelser med pool, som har klinker. I badeværelset er der føntørrer og brusekabine, og i Familiesuite Duplex er der både jacuzzi og brusekabine.

Der er elevator på hotellet, der kører til alle etager, men på grund af den særlige beliggenhed på en skråning er ikke alle elevatorer sammenhængende, og det kan være nødvendigt at gå et stykke mellem elevatorerne, eller der kan være trapper, som skal forceres for at komme til visse værelser.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelserne er på ca. 23 m² og har to rigtige sengepladser. Der er plads til op til tre personer, hvor én person sover på sovesofa, og der skal mindst være to fuldt betalende. Mod tillæg, kan dobbeltværelset bookes som enkeltværelse. Det samme gælder hvis du ønsker delvis havudsigt. 

Dobbeltværelse med pool, 2 personer

Dobbeltværelse med pool, 2 personer

I Side Star Elegances poolværelse har du direkte adgang til pool fra din egen terrasse og deler poolen med 5-7 andre værelser af samme type. Værelset er på ca. 24 m² og her kan bo to voksne, hverken flere eller færre. Der er to rigtige sengepladser. Bemærk, at på grund af sikkerhedshensyn, må børn under 13 år hverken bo i eller opholde sig i denne værelsestype.

Dobbeltværelse havudsigt med jacuzzi, 2-3 personer

Dobbeltværelse havudsigt med jacuzzi, 2-3 personer

Dette dobbeltværelse på 28 m² har to rigtige sengepladser samt en sovesofa, med mulighed for at stille en ekstraseng ind. Her får du en skøn terrasse med jacuzzi og havudsigt. Værelset kræver minimum to fuldt betalende gæster, og der kan bo højst tre voksne eller to voksne og et barn. Det er muligt at få én børnepris.

Suite, 2-3 personer

Suite, 2-3 personer

På Side Star Elegance findes også et mindre antal suiter med plads til to voksne og ét barn, mindst to fuldt betalende. Suiterne består af et soveværelse med en separat stue og er på ca. 35 m². Suiten er indrettet med to rigtige sengepladser, en sovesofa og i badeværelset findes brusekabine. Disse suiter har enten land- eller delvis havudsigt, dette mod betaling. Det er muligt at få én børnepris. 

Familiesuite, 2-4 personer

Familiesuite, 2-4 personer

Her får du to værelser med en skydedør imellem. Værelset er ca. 33 m² stort og kræver mindst to fuldt betalende. Der kan bo op til fire voksne, og man kan få to gange børnepris. Her er fire rigtige sengepladser. Du kan vælge imellem pool- og delvis havudsigt, sidstnævnte mod tillæg. 

Familiesuite Duplex, 3-6 personer

Familiesuite Duplex, 3-6 personer

Familiesuite Duplex på ca. 75 m² er på to etager. I familiesuiterne er der plads til højst tre voksne og tre børn alternativt fem voksne og et barn. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende og der er mulighed for op til tre børnepriser.

På nederste etage er der terrasse, to sengepladser, en lille sofagruppe med en sovesofa samt et badeværelse med brusekabine. På øverste etage har du endnu to sengepladser samt et badeværelse med både brusebad og jacuzzi. Den femte person sover i sovesofa, og den sjette i ekstraseng.

Nyere spacenter

Hvis du har brug for at geare lidt ned efter en dag i solen, kan vi varmt anbefale et besøg i Side Star Elegances spacenter med tyrkisk bad og sauna.

Eksempelvis kan du indlede ferien i det tyrkiske bad hamam - en lokal specialitet, hvor hele kroppen bliver skrubbet ren for døde hudceller og derefter en herlig, afslappende sæbeskumsmassage. En helt igennem uforglemmelig oplevelse, som endda får den solbrune kulør til at blive længere!

Mod betaling

Behandlinger i hotellets spacenter.

Side

Hotellet er beliggende i Side på Tyrkiets sydkyst. Side er et fascinerende miks af nyt og gammelt, idet den moderne ferieby er opført oven på velbevarede romerske monumenter i en labyrint af hyggelige små gader. Forkæl dig selv med en middag på en af de mange lækre restauranter, shop amok i de spændende butikker eller gå en tur langs med vandet og nyd den magiske stemning under stjernerne i skæret fra de oplyste ruiner.

Rejser du sent hjem? Når du rejser med All Inclusive hos os, er dit All Inclusive-program også inkluderet efter du har tjekket ud fra dit værelse og frem til det er tid til at rejse hjem.

På grund af hotellets beliggenhed, er der en del trapper på hotellet, og det anbefales derfor ikke til gæster med gangbesvær. Der findes elevatorer på alle etager, men man skal bytte elevator for at komme hele vejen ned, og det bør derfor forventes, at man må gå en del. 

Bestil bord på temarestauranterne i god tid, gerne i starten af dit ophold. Du kan besøge temarestauranterne afhængigt af tilgængelighed.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

Vi hos Nazar har et bredt program af udflugter på alle vores rejsemål.

På vores udflugter kan du opleve alt fra spektakulær natur til billedesmukke landsbyer og masser af andre spændende seværdigheder. Uanset om du foretrækker en afslappet sightseeing-tur eller en eventyrlig udflugt, har vi noget for dig.

Så benyt chancen for at udforske dit rejsemål, mens du er på ferie, og fyld kufferten med endnu flere ferieminder!

Her kan du læse mere og bestiller vores udflugter.

Vores Collections