Hotel


À la carte-/temarestauranter og besøg | Billeder af hotellet i kataloget og på hjemmesiden Miljøskat i GrækenlandHåndklædeservice | Ekstrasenge | Hotelregler | Ind- og udtjekning | Internetopkobling på hotellerne | Aircondition | Rengøring | Udsigt og balkon | Vandsport | All Inclusive | Hotelklassificering | Hotelkategorier | At rejse med allergi eller madintolerance


À la carte- og temarestauranter og besøg

Her får du mulighed for at spise ved dækket bord og blive lidt ekstra forkælet med personlig service og flot anrettede madretter.

 

De fleste af vores 4-5 No Collection hoteller giver dig mulighed for at besøge en a la carte/temarestaurant mindst én gang i løbet af dit ophold. Det er nødvendigt at bestille bord i forvejen. Eftersom et besøg på en temarestaurant altid afhænger af, om restauranten har ledige borde samt ind imellem også af de aktuelle vejrforhold, så anbefaler vi at I bestiller jeres restaurantbesøg så hurtigt som muligt.

 

Nogle hoteller opkræver et depositum i forbindelse med bookningen mens andre opkræver et mindre gebyr per bookning. Endelig opkræver nogle hoteller betaling for besøg i temarestauranterne. Læs mere om temarestauranterne under dit hotel.

Ovennævnte gælder for pakkerejser med charterfly, når rejselængden er en 7-14 dage. Rejser du på en pakkerejse med rutefly, læs mere under dit hotel hvad som gælder netop der.


Billeder af hotellet i kataloget og på hjemmesiden

Vi bruger mange ressourcer på at skabe et godt katalog og en god hjemmeside. Hjemmesiden opdateres hele tiden, og eventuelle fejl og ændringer på destinationen opdateres løbende. Nazar står inde for den information du finder i vores katalog og på vores hjemmesider. Vi påtager os derimod intet ansvar for eventuel information om rejsemålet, som indhentes fra eksterne kilder.

 

Bemærk at billeder i kataloget kan være taget med vidvinkelobjektiv, hvilket kan resultere i at hotel, værelser og pools kan se større ud i kataloget end de er i virkeligheden.


Miljøskat i Grækenland

De græske myndigheder opkræver miljøskat (tidligere turistskat) på hotelovernatninger. Skatten afhænger af hotellets officielle kategori samt opholdets længde, og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Nazar’s klassificering af hotel og lejligheder kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Hotellets officielle antal stjerner står på hotellets egen hjemmeside eller i receptionen når man ankommer. 

 

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

1-2 stjerner: 1,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
3 stjerner: 3 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
4 stjerner: 7 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
5 stjerner: 10 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

 

Der kan forekomme ændringer, som er uden for vores kontrol.


Håndklædeservice

De fleste af vores 4-5 No Collection hoteller tilbyder håndklædeservice. Der er dog forskel på hvor ofte hotellerne udleverer nye håndklæder til pool og strand: på visse hoteller kan du frit skifte håndklæde så tit du vil, mens andre hoteller opkræver et gebyr for at skifte håndklæder, eller alternativt et depositum før du får udleveret et håndklæde til pool og/eller strand. Hotellets procedurer og regler vedrørende denne service kan blive ændret uden Nazars viden.

Læs gerne mere under de respektive hoteller.


Ekstrasenge

Ofte består ekstrasengen af en sovesofa, sovestol eller foldbar seng. Noter at denne er enklere end en normal seng. Ekstrasengen kan være kortere og smallere end en normal seng. 

 

Et normalt hotelværelse er beregnet til to personer i normale senge – afhængigt af værelset størrelse og indretning kan det derfor være lidt trangt når en ekstraseng placeres på værelset. Dette indebærer at der findes hotelværelser eller familiesuiter, hvor minimumantallet gæster er tre personer, men den tredje person sover i ekstraseng uden at opnå rabat.


Hotelregler

De fleste af vores hoteller har desuden deres egne regler, som gælder for alle hotellets gæster. Visse hoteller opkræver f.eks. betaling og/eller et depositum for deponeringsboks, aircondition, værelsesnøgler og minibar. Mad og drikkevarer der er købt uden for hotellet må som regel ikke medbringes på hotellets område; det samme kan gælde for at tage mad fra All Inclusive-buffeten med op på værelset. For alle gæsters skyld skal lydniveauet på hotellet holdes på et rimeligt niveau. Bemærk desuden at der gælder særlige regler for besøg af gæster, som ikke bor på hotellet.


Ind- og udtjekning

Ifølge internationale hotelregler kan du som gæst tjekke ind på hotellet kl. 15.00 og værelset skal forlades senest kl. 12.00. Dette gælder også selvom hjemrejsen foregår sent om aftenen eller tidligt næste morgen. Kontroller dit rejsebevis for at se hvilken dato du skal tjekke ud fra hotellet. På visse hoteller har vi mulighed for at tilbyde såkaldt Late Check-Out. Se respektive hoteller for mere information.


Internetopkobling på hotellerne

Under de respektive hoteller viderebringer Nazar information om hotellernes internetmuligheder såsom hvorvidt der findes trådløs opkobling eller ej, om tilgængelighed på hotellets område samt om der overhovedet findes internet på hotellet. Denne information er vejledende og kan blive ændret uden Nazars viden.
For dig som rejser til et hotel hvor det oplyses, at der er internetopkobling, er det godt at huske på, at både hastighed og stabilitet sjældent lever op til dansk standard. Det er normalt at der forekommer både kortere og længere afbrud i forbindelsen.


Aircondition

De fleste af vores hoteller har aircondition. På visse hoteller er det gratis mens der på andre opkræves betaling for denne service. Læs mere under de respektive hoteller. På hoteller hvor aircondition er centralstyret er den tændt på bestemte tidspunkter af døgnet samt under døgnets varmeste periode. Desuden kan den være slukket afhængigt af vejret. På de fleste hoteller kan aircondition kun benyttes når du befinder dig på værelset og har balkondørene lukket.

 


Bemærk at både effekt og lydstyrke varierer mellem de forskelle airconditionsystemer. Ældre systemer kan ind imellem have en reduceret effekt og kan sjældent indstilles til at blæse i en vis retning.


Rengøring

Der forekommer mindre forskelle mellem hoteller og lejlighedshoteller, men der er som regel daglig rengøring. Dette indebærer lettere rengøring af badeværelset samt at senge bliver redt. Håndklæder og sengelinned skiftes som regel 2-3 gange om ugen. Opvask indgår ikke og du kan ikke regne med at der findes udstyr til opvasken på hotellet. Rengøringen kan ske hele dagen.


Udsigt og balkon

Du kan ofte tilkøbe balkon/terrasse, eller hvorfor ikke havudsigt eller seaside? Se mere information under dit hotel. Hvis terrasse/balkon eller udsigt ikke er nævnt på din bookningsbekræftelse, så kan dette ikke garanteres.
Havudsigt kan indebære delvis eller direkte udsigt mod havet set fra balkonen. Seaside indebærer kun at værelset er placeret på havsiden af hotellet; havudsigt kan dermed ikke garanteres. Ved bookning af ’poolside’ kan der heller ikke garanteres pooludsigt.
Bemærk at balkonens størrelse og møblement ikke nødvendigvis modsvarer antallet af gæster, der bor på værelset eller i lejligheden.


Vandsport

Ved stranden finder du ofte centre med forskellige former for vandsport. Vi anbefaler at du læser centrets vilkår grundigt igennem før du gør brug af deres tjenester. Det kan godt være, at udbyderens forsikringer synes at være tilstrækkelige for destinationen og for mange af de lande, som hotellets gæster kommer fra, men efter nordisk målestok har forsikringerne ikke den samme omfattende dækning, som vi er vant til.

 


Ved udlejning af udstyr beder medarbejderne dig om at gennemlæse og underskrive en aftale. Det er meget vigtigt, at du nøje gennemlæser dette materiale og sætter dig ind i hvad aftalen indebærer, før du gør brug af centrets tjenester.


All Inclusive

For dig som vil koble af på din ferie!

 

All Inclusive er betegnelsen for hvilke måltider, der indgår i din rejse. Når du booker All Inclusive indgår samtlige hovedmåltider samt snacks mellem måltiderne, lokale drikkevarer og i mange tilfælde også is.

 

Hotellets standard påvirker udvalg og variation på All Inclusive-programmet; jo flere No Collection hotellet har, desto større er udvalget. På Lucky 3, 4 eller 5 Star (uspecificerede alternativer) kan udvalget dog være enklere end på vores normale hoteller. Hvis du vil være helt sikker på at få uforglemmelige gourmetoplevelser bør du vælge et hotel fra Nazars Premium Collection.

 

Læs mere under de respektive hoteller for at få detaljeret information om All Inclusive-programmet. For uspecificerede All Inclusive-rejser kan du læse mere i afsnittet ”Uspecificerede rejser” nedenfor.


Hotelklassificering

For at gøre det lettere for dig at bedømme standarden på vores hoteller har vi på Nazar klassificeret dem på en skala fra 1-5 No Collection. Jo flere No Collection, desto højere er standarden, og dermed også prisen. Der kan dog være markant forskel på 2 hoteller med samme antal No Collection, og derfor har vi inddelt  i 3 forskellige farver: pink, gul og orange, hvor orange er den højst mulige standard. For at du skal kunne vælge det hotel, som passer dig bedst, er det vigtigt at du læser alt informationsmaterialet under det respektive hotel på vores hjemmeside og i vores katalog.

 

Alle No Collection er relative

Nazars bedømmelse af et hotel sammenfatter standard og serviceniveau i forhold til andre hoteller på destinationen. Bedømmelsesgrundlaget er med andre ord ikke det samme som det, der benyttes ved landets egen officielle klassificering; sådanne klassificeringer er forskellige fra land til land og tager kun hotellets standard i betragtning.

 

Vores bedømmelse af hotellerne afspejler derimod helhedsindtrykket og tager hensyn til standard, hotelområde, indretning, faciliteter (pool, reception, fællesarealer, barer, etc.) og ikke mindst serviceniveauet fra både hotellets og Nazars side. Dette betyder at 2 hoteller med 5 No Collection kan være meget forskellige.

 

Alle Premium Collection-hoteller er tildelt 5 Premium Collection, eftersom disse hoteller er de absolut bedste og mest luksuriøse i vores program. Ligeledes kan et Nazar Collection-hotel få tildelt 5 Nazar Collection, eftersom der her tilbydes en god standard og et højt serviceniveau fra både hotellets og Nazars side. På Nazar Collection-hotellerne er Nazars egen skandinaviske piratklub og ungdomsklub inkluderet. Nazar Collection-hotellerne har således ikke den samme luksuriøse fremtoning som et Premium Collection-hotel, men dette opvejes af den omfattende service fra Nazar.

 

Det er kun dig selv, der kan afgøre hvilken hotelkategori der passer dig bedst. Læs mere om de 3 kategorier nedenfor.


Hotelkategorier

Vi har inddelt vores hoteller i fire kategorier: Nazar Collection, Premium Collection, Holiday Collection og Value Collection.

 

Nazar Collection – Familiefavoritterne med Nazars egne børne- og ungdomsklubber inkluderet

Nazar Collection er fællesbetegnelsen for vores egne hoteller, hvor de fleste af vores gæster vælger at bo. På disse hoteller tilbyder Nazars egne skandinaviske aktivitetsguider en omfattende guideservice og vores egen piratklub og ungdomsklub indgår. Hotellerne har en høj standard og mange fine faciliteter for hele familien med store poolområder og vandrutsjebaner, og hotellerne ligger lige ved stranden – det oplagte valg til en familieferie for både store og små!


Nazar Collection-hotellerne tilbyder al den komfort og underholdning og alle de aktiviteter din familie behøver i løbet af ferien – og selvfølgelig All Inclusive. Hotellerne i denne kategori har 4-5 Nazar Collection. De har ikke den samme luksuriøse fremtoning som Premium Collection-hotellerne hvilket også afspejles i prisen.

 

Premium Collection – Vores allermest luksuriøse hoteller!

Når du booker et Premium Collection-hotel får du et af Nazars allerbedste hoteller. Derudover er de fleste af hotellerne nogle af Middelhavets smukkeste og mest luksuriøse af slagsen, og du kan kun rejse hertil med Nazar. Med Premium Collection kan du forvente dig kulinariske oplevelser, udsøgt service og et stort udvalg af faciliteter til både børn og voksne.


Alle hoteller med 5 Premium Collection viser, at det er et All Inclusive-hotel i absolut topklasse. Ønsker du skandinaviske børneaktiviteter anbefaler vi dog Nazar Collection.

 

Holiday Collection – All Inclusive-hoteller for enhver smag!

I denne kategori finder du et bredt udvalg af by- og strandhoteller. Byhotellerne ligger ofte centralt placeret i nærheden af shopping, seværdigheder og natteliv, mens strandhotellerne generelt tilbyder fine børnefaciliteter såsom vandrutsjebaner og international børneklub. Fælles for disse hoteller er, at de tilbyder All Inclusive som inkluderer mad, drikkevarer og snacks.


Vi har tildelt hotellerne i Holiday Collection 4-5 Holiday Collection. Mange hoteller har en høj standard på f.eks. mad og faciliteter; dog ikke på niveau med Premium Collection hvilket også afspejles i prisen. Ønsker du danske børneaktiviteter anbefaler vi Nazar Collection.

 

Holiday Collection: Disse hoteller har generelt en høj standard og har mange fine faciliteter, men bemærk at der kan være store forskelle mellem et Holiday Collection-hotel med 5 Holiday Collection og et Premium Collection-hotel med 5 Premium Collection.


Holiday Collection: Utroligt populære hoteller, men dog ikke med helt så mange faciliteter som på vores Holiday Collection-hoteller med 5 Holiday Collection. Service og kvalitet er i overensstemmelse med prisen: disse hoteller har alt det nødvendige for en dejlig ferie – og lidt til.

 

Value Collection - Vores mest prisvenlige hoteller

I Value Collection har vi samlet vores mest prisvenlige All Inclusive-hoteller. Hotellerne har 3-3+ Value Collection og har en god standard i sin kategori. Nogle er mindre byhoteller til dig, som vil bo centralt, mens andre er større hoteller med lidt flere faciliteter et stykke uden for centrum.

 

På en del af hotellerne indgår All Inclusive i prisen, mens det på andre hoteller er som tilvalg, således at du selv kan bestemme hvilken måltidpakke du ønsker. Value Collection er perfekt til den prisbevidste rejsende, som gerne vil prøve en All Inclusive-ferie.

 

Vil du have en lidt højere standard anbefaler vi Holiday Collection, hvis du vil have familiehoteller med skandinaviske børneaktiviteter anbefaler vi Nazar Collection og for vores mest luksuriøse hoteller anbefaler vi Premium Collection.

 

Value Collection : Enkle, funktionelle og populære hoteller, som har det der skal til for en vellykket ferie med hensyn til faciliteter og måltider – hverken mere eller mindre.


At rejse med allergi eller madintolerance

Specialkost som fx glutenfri eller laktosefri mad kan være svært at finde i visse lande, da det ikke er lige så almindeligt med allergier i udlandet som hjemme i Norden. Du kan altså ikke regne med, at du kan finde specialkost på det rejsemål, som du har valgt. På de hoteller, som vi samarbejder med, og i de restauranter og butikker, som findes på rejsemålene, kan det være svært for personalet at forstå, hvor vigtigt det er, at en person, som er allergisk, ikke indtager fødevarer, som han/hun er allergisk overfor. Som rejsearrangør har vi kun begrænset indflydelse på, hvordan maden på vores rejsemål tilberedes samt på udbudet af specialmad på de hoteller, som vi samarbejder med. Hotellerne har gæster fra alle verdens lande, og derfor kan det være svært eller umuligt for hotellet at imødekomme alle ønsker. Du kan altid kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål.

 

På vores Pegasos-hoteller Pegasos Royal, Pegasos Club, Pegasos Resort og Pegasos World, som de fleste af vores gæster vælger at rejse til, kan de servere specialkost i et vist omfang. Det drejer sig først og fremmest om specialkost til gæster med glutenallergi, nøddeallergi og laktoseintolerance. I iskiosken serveres desuden laktosefri softice. Vi samarbejder løbende med disse hoteller for at kunne tilbyde specialkost, men vi vil samtidig pointere, at All Inclusive-udbudet ikke er lige så omfattende som for ikke-allergikere.

 

Hvis du rejser til et af de ovennævnte hoteller, har du mulighed for at informere hotellet direkte om dine allergier eller madintolerance med en enkel web-formular, som vi har udviklet sammen med hotellerne. Denne formular kan du udfylde inden din rejse og sende direkte til hotellet. Hvis du har specifikke spørgsmål om din madallergi, inden du reserverer din rejse, er du også velkommen til at udfylde formularen og sende den til hotellet, inden du foretager en bookning. Du er ligeledes velkommen til at informere hotellet og/eller Nazar-guiderne på hotellet om din allergi ved ankomst til hotellet, så kan de arrangere et møde med restaurantpersonalet, som kan gennemgå udbudet af mad sammen med dig.

 

Her kan du udfylde allergiformularen og kontakte Pegasos World, Pegasos ClubPegasos Resort eller Pegasos Royal med spørgsmål omkring allergi eller madintolerance.